Nyhedsmail VLR, nr. 3, 2022[5179].doc
Nyhedsmail nr. 3, december 2022, sæson 2 (nyhedsmail nr. 3 i år)
Vallensbæk d. 16. december 2022
VLR sender med jævne mellemrum nyhedsmails til de VLR-medlemmer, der via hjemmesiden har oprettet sig som medlemmer og samtidig har oplyst en gyldig mailadresse. Derudover vil alle disse nyhedsmails kunne findes på hjemmesiden.
Udover klubbens nyhedsmails henvises i øvrigt til bestyrelsesreferater mm på hjemmesiden.
Generel information:
Tilhørsforhold: Vallensbæk Rideklub (VLR) er godkendt som folkeoplysende forening i Vallensbæk Kommune med tilhørssted på Vallensbæk Rideakademi (VRA)
Vallensbæk Rideklub er medlem af:
Dansk Ride Forbund (DRF) og hører under DRF’s Distrikt 1 samt
Parasport Danmark (PD), så pararyttere kan deltage i paraklasser for VLR.
Certificering: Vallensbæk Rideklub er i samarbejdet med Vallensbæk Rideakademi certificeret under DRF. Certificeringen omfatter Sikkerhed, Elevskole og Bæredygtighed.
Klubben er med i samarbejdet omkring:
Københavnsmesterskaberne &
Vestegnsmesterskaberne
Sociale medier:
Hjemmeside: Vallensbaekrideklub.dk
Facebook: Vallensbæk Rideklub – VLR
Instagram: Vallensbaekrideklub
Hjemmeside og indmeldelse
Indmeldelse i VLR foregår via hjemmesiden.
Vallensbæk Rideklub (VLR) bruger Klubmodul.
Klubmodul er en totalløsning med hjemmeside, medlemsregistrering – herunder automatisk kontingentopkrævning mm.
Dette giver VLR mulighed for at udsende nyhedsmails til klubbens medlemmer, da alle medlemmer anfører en mailadresse ved oprettelse af en medlemsprofil på klubbens hjemmeside.
Medlemmer af VLR har mulighed for via hjemmesiden at tilmelde sig som hjælpere til stævner. Dette gøres under det enkelte medlems profil.
På hjemmesiden er der en oversigt over VLR’s historie.
Medlemmer: VLR har pt. 223 medlemmer.
DRF’s online sikkerhedskursus
DRF har et online sikkerhedskursus. Link til kurset til på klubbens hjemmeside. Vi opfordrer alle til at tage kurset.
Generalforsamling
Klubbens årlige ordinære generalforsamling afholdes på Vallensbæk Rideakademi onsdag d. 15. marts 2023. Der vil være let bespisning til generalforsamlingen.
Bemærk:
For at være:
- stemmeberettiget &
- valgbar til bestyrelsen
skal man være fyldt 18 år og have været medlem af VLR de seneste 3 måneder inden generalforsamlingen. Dvs man skal være meldt ind i VLR senest torsdag d. 15. december 2022.
Forslag der ønskes behandlet og fremsat til afstemning på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde skriftligt senest 3 uger før generalforsamlingen, dvs. senest onsdag d. 22. februar 2023.
Certificering: Vallensbæk Rideklub er i samarbejdet med Vallensbæk Rideakademi blevet certificeret under DRF. VLR og VRA er certificeret med Sikkerhed, Elevskole og Bæredygtighed.
DRF har 4 certificeringsområder. Det sidste er Lærested. VLR / VRA fungerer ikke pt. som lærested. VRA / VLR har i forbindelse med certificeringen fået et stort skilt, som sættes op på VRA.
Indkøb af materiel
VLR har i samarbejde med VRA og BB Horse indkøb hhv. 8 dressurdommertårne, 1 dressurhegn og 2 store præmiepodier fra VM i Herning 2022. Vi takker BB Horse for samarbejdet. BB Horse sørgede bl.a. for transport af materiellet fra VM til Vallensbæk.
Klubmesterskaber
De fleste klubmesterskaber er blevet afviklet. Desværre var vi nødsaget til at aflyse dressurstævnet med klubmesterskaber i dressur. Klubmesterskaberne i dressur for privatryttere er flyttet til D-stævnet d. 28.-29. januar.
Alle klubmestre får overrakt dækken ved generalforsamlingen i marts.
Lands- og internationale stævner
VLR er i 2023 tildelt tre store stævner:
DM for juniorer, ungryttere i dressur samt U25-DM i paradressur. Dette stævne afvikles i pinsen d. 26.-29. maj.
Landsstævne i springning med Walber Cup (kvalifikation til DM for klubhold) samt championatklasser. Dette stævne afvikles d. 16.-18. juni.
Internationalt stævne i paradressur, der afvikles d. 10.-13. august.
Der nedsættes ekstra udvalg (ad hoc-udvalg) til disse 3 stævner. Har man lyst til at deltage i planlægningen af disse stævner, kan man kontakte bestyrelsen.
Rideskoleklasser
Rideskoleklasserne er en stor succes. Senest var der over 60 starter ved dressurstævnet for rideskolerytterne, og klubmesterskaberne i både dressur og springning er delt op for hhv. heste og ponyer.
Hjælpere
I må meget gerne melde jer som hjælpere til alle klubbens arrangementer. Husk uden hjælpere ingen arrangementer. Der er mange hjælperposter ved et stævne – det bevirker, at når en rytter rider en dressurklasse, kræver det ca. 1 hjælpertime i alt fordelt på forskellige poster. Ved start i springstævner er det ca. 1/2 time pr. start.
Bestyrelsen ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår. Tak for hjælpen og samarbejdet i 2022. Vi håber, vi ses igen i 2023.
Med venlig hilsen
VLR’s bestyrelse
Vejlegårdsvej 123-125, 2625 Vallensbæk, CVR: 42431982, www.vallensbaekrideklub.dk